DK Tracking

 

I samarbejde med KEEP SAILING har vi til One Star Challenge, valgt en lidt anderledes tilgang til tracking end hvad man typisk ser.

KEEP SAILING, er en dansk service for sejlere, der tilbyder gratis tracking til alle der opretter sig som bruger. KEEP SAILING tilbyder nu også tracking af arrangementer, hvor en gruppe af både kan følges undervejs i en sejlads.

Udover at opdateringsfrekvensen er høj og up to date, vil deltagerne også have mulighed for at tage billeder og skrive små beskeder undervejs. Disse vil også blive vist i trackeren, og dermed give følgerne i land en meget sjovere og mere engagerende oplevelse.

For at være med i trackingen, skal du bruge en smartphone (iPhone, Android eller Windows Phone), og du skal oprette en gratis konto hos KEEP SAILING.

Selve trackingen undervejs foretages med appen, hvor du ligeledes nemt og hurtigt kan indsende situationsbilleder, måske krydret med en lille tekst.

Da sejladsen strækker sig over mange timer, og appen også vil bidrage til et lidt større strømforbrug på din smartphone, er det vigtigt at du har lademulighed til den ombord.

Du kan allerede nu, gøre din telefon klar til trackingen med KEEP SAILING, som du også kan bruge som din logbog på alle øvrige tur- og kapsejladser.

Efter du har hentet App’en skal du registrere dig og melde dig ind i One Star Challenge klubben her